Svensk tingret dømmer Lina Ishaq til 12 års fængsel for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden

Stockholm, den 11. februar 2025

Stockholms tingret har dømt Lina Ishaq til 12 års fængsel for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og grove krigsforbrydelser begået mod ezidiske kvinder og børn i Raqqa, Syrien, i 2014 og 2015. Sagen er en del af større internationale bestræbelser på at stille medlemmer af Islamisk Stat (IS) til ansvar for deres systematiske forfølgelse af den ezidiske minoritet.

Stockholms tingret.

Foto: Ezidi Times ©.

ISIS’ folkedrab mod det ezidiske folk

Forbrydelserne er knyttet til IS’ vel dokumenterede kampagne mod ezidierne, en etnisk og religiøs minoritet fra Sinjar-regionen i det nordlige Irak (Mesopotamien). Den 3. august 2014 indledte IS koordinerede angreb på ezidiske landsbyer og fangede tusindvis af ezidier med henblik på enten at dræbe dem, tvinge dem til at konvertere til islam eller integrere dem i IS’ såkaldte kalifat.

Mænd, der nægtede at konvertere, blev henrettet, mens kvinder og børn blev slaver, solgt på slavemarkeder og udsat for tvangsarbejde og seksuelt vold. Retten fastslog, at IS’ handlinger udgjorde folkedrab, der havde til formål at fuldstændig eller delvist udslette det ezidiske folk.

Lina Ishaq er skyldig

Lina Ishaq blev fundet skyldig i at have holdt ezidiske kvinder og børn fanget i sit hjem i næsten fem måneder. Retten fandt, at hun behandlede dem som ejendom, udsatte dem for tvangs-konversion og påførte dem fysisk og psykisk vold.

Ishaq begik følgende kriminelle handlinger:

• Tvang ezidiske fanger til at udøve islam, recitere Koranen og bede fem gange om dagen.

• Forbød dem at udøve deres ezidiske tro (Sharfadin), tale deres modersmål (ezdiki) eller udtrykke deres kulturelle identitet.

• Indførte strenge bevægelsesbegrænsninger og tvang dem til at bære muslimsk religiøs påklædning som hijab eller niqab.

• Udsatte nogle ofre for fysisk vold, verbale fornærmelser og nedværdigende behandling, kaldte dem for “ikke-troende” og “slaver.”

• Vist dem IS-propagandavideoer, hvor ezidier blev henrettet, og hun erklærede, at IS havde til hensigt at dræbe alle “ikke-troende.”

• Tvang dem til husarbejde under slave-lignende forhold.

• Bistod med salg og overførsel af nogle ezidiske fanger til andre IS-medlemmer.

Retten fandt, at Ishaqs handlinger direkte bidrog til den fortsatte slaveri og lidelse for ofrene, herunder tre børn, der forblev fanget i op til syv år.

Indvirkning på ofrenes liv

De grusomheder, der blev begået af IS og særligt af Lina Ishaq i denne sag, har forårsaget alvorlige og varige traumer for ofrene.

Mange har udviklet livslange psykiske lidelser, og ezidiske børn, der voksede op i IS’ fangenskab, mistede deres sprog, kultur og religiøse identitet og troede, de var muslimer ved frigivelsen.

Retten anerkendte også den bredere indvirkning af IS’ forbrydelser, som tvang det ezidiske folk på flugt, og mange lever stadig i flygtningelejre eller er “forsvundne.”

Forbrydelser, der gav anledning til en straf på 16 år

Lina Ishaq blev dømt for folkedrab for at have forårsaget alvorlig lidelse for de ezidiske ofre og for at have tvangs-overført børn til IS. Hun blev også dømt for forbrydelser mod menneskeheden, herunder slaveri, forfølgelse og alvorlige overgreb, samt grove krigsforbrydelser for nedværdigende behandling af civile under en væbnet konflikt.

Retten fastslog, at hendes kriminelle handlinger blev vurderet at udgøre en straf på 16 års fængsel, men den blev reduceret til 12 år på grund af en tidligere dom.

Selvom sagen markerer en betydelig juridisk præcedens for Sveriges bestræbelser på at retsforfølge personer involveret i IS’ folkedrab og krigsforbrydelser, viser det også, hvor ineffektivt og tidskrævende det vil være, hvis alle stater skal retsforfølge deres respektive borgere individuelt.

Hvis der virkelig er et internationalt engagement for at stille gerningsmænd til ansvar og søge retfærdighed for de overlevende ezidier, skal der oprettes en international tribunal for folkedrabet mod ezidierne. Hidtil har det primære argument imod oprettelsen af en tribunal været, at det ville gå imod retsstatsprincipperne at oprette en tribunal kun for at retsforfølge “én side” (henvisende til IS). Denne argumentation er absurd, da en sådan tribunal ikke ville blive oprettet for at retsforfølge en specifik part i en konflikt. Der har aldrig været nogen konflikt, og ofrene har ikke været en specifik enhed, der ville udgøre “én side af en konflikt.”

IS har ikke kun begået forbrydelser mod ezidierne. IS har rettet sig mod alle minoriteter i regionen, og at betragte alle disse forskellige etniske og religiøse grupper som én del eller side af en “konflikt/situation” er kategorisk forkert. De berørte ofre har faktisk intet tilfælles. Hvad har et ezidisk og et assyrisk offer tilfælles? Udgjorde de en væbnet gruppe? Repræsenterede de en politisk gruppe, der kæmpede mod IS? Svaret er NEJ. Derfor har det internationale samfund, med sin argumentation for ikke at oprette en tribunal, intet holdbart argument, og påstanden er faktisk kun en måde at undgå at handle på. Dette er ikke kun endnu et svigt mod ofrene, men et bevis på, hvordan det internationale samfund ikke har interesse i retfærdighed. Tribunalerne i Jugoslavien og Rwanda blev oprettet netop fordi de magtfulde stater havde politiske interesser og derfor pressede kraftigt på for at oprette tribunaler.

Hvis vi ser bort fra alle disse juridiske og politiske regler og spil, hvad siger vi så til ofrene? Hvad siger vi til dem, når de spørger os, hvorfor vi ikke handlede for at beskytte dem mod IS? Og til sidst, hvad siger vi til dem, når de spørger os i dag, hvorfor vi ikke gør noget for at retsforfølge alle IS-medlemmer, der er spredt over Europa og Mellemøsten og stolt proklamerer, at det islamiske kalifat vil vende tilbage? Hvad siger vi til dem, og hvordan retfærdiggør vi, at vi lader terrorister gå frit og nyde livet, mens alle disse ofre kæmper for at genopbygge og genskabe det liv, de havde før folkedrabet?