Hasna A., eine niederländische Frau, wurde zu 10 Jahren Haft wegen ihrer Mitgliedschaft im ISIS und der Versklavung einer Ezidi-Frau in Syrien verurteilt. Dies stellt das höchste Urteil gegen eine zurückgekehrte weibliche ISIS-Mitglied in den Niederlanden dar.
Hasna A. (33) fra Hengelo, Holland, er blevet dømt til 10 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden og medlemskab af en terrororganisation. I 2015 rejste hun til Syrien med sin handicappede søn, sluttede sig til ISIS og giftede sig med en marokkansk kriger. Mens hun levede i ISIS-kontrolleret område, holdt hun en Ezidi-kvinde som slave, hvor hun udsatte hende for tvangsarbejde i mange timer hver dag, herunder madlavning, rengøring og pleje af hendes søn. Dette er den højeste straf, der nogensinde er blevet idømt en returneret kvindelig ISIS-medlem fra Holland.
Över 350 ezidiska familjer har flytt från områden som Shahba, Tal Rifaat, Sheikh Maqsoud och Ashrafieh, och sökt asyl i säkrare områden i nordöstra Syrien, främst i Hasakah och Qamishli. Senaste rapporteringen visar att icke-muslimska grupper redan har blivit måltavla och riskerar att utsättas för olika typer va brott. Uppmaningar om att vända sig mot “judar och korsfarare” har börjat cirkulera.
Das Regime von Bashar al-Assad wurde gestürzt, und Syrien wird derzeit von mehreren Rebellengruppen kontrolliert, die von verschiedenen Ländern unterstützt werden.
Bashar al-Assads regime er blevet styrtet, og Syrien er i øjeblikket under kontrol af flere oprørsgrupper (som er associeret med og støttet af forskellige lande). Regimet, der engang blev støttet af Rusland og Iran, kollapsede efter vigtige oprørssejre, herunder erobringen af Damaskus.
Som reaktion på den eskalerende vold i Syrien har den irakiske regering betydeligt styrket sin militære tilstedeværelse langs sin vestlige grænse, især i Shingal-regionen, som er hjemsted for Iraks Ezidi-borgere. Beslutningen om at sende forstærkninger kommer, da frygten vokser for, at konflikten i Syrien vil sprede sig, hvilket er blevet forstærket de seneste uger med en række voldelige sammenstød mellem syriske oprørere og det syriske regime.
Trotz dieses Rückschlags verfolgte Oruç’ Familie einen anderen Weg. Im März 2023 reichten sie einen separaten Sorgerechtsantrag beim 8. Zivilgericht in Ankara ein. Diesmal entschied das Gericht zugunsten von Saibe Adnan, Oruç’ Ehefrau, und gewährte ihr das gesetzliche Sorgerecht für das Kind. Saibe Adnan ist die Witwe eines ISIS-Gouverneurs aus dem Irak, und der Status ihres Mannes als ISIS-Führer erschwert die ethischen und rechtlichen Fragen rund um den Fall.
A, som äntligen återförenas med sin far efter 10 år i fångenskap. Foto: taget från videor som cirkulerar online. Ezidi...
A, die nach 10 Jahren in Gefangenschaft endlich wieder mit ihrem Vater vereint ist. Foto: aufgenommen aus Videos, die online...
FIDH har rapporteret, at Sabri Essid, også kendt som Abou Dojanah al-Faransi, blev anklaget den 9. oktober 2024 af den Parisiske Kriminaldomstol for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden mod den Ezidi-befolkning i Syrien, begået af ISIS-medlemmer, herunder franske statsborgere. Bahzad Fahran fra NGO’en Kinyat understregede, at uden en undersøgelse fra Den Internationale Straffedomstol, forbliver nationale domstole den eneste mulighed for retfærdighed for Ezidi-ofre.
Risikoen ved ikke at anerkende dette faktum er, at nogle måske forsøger at udnytte den lidelse, som Eziderne har lidt. Visse aktører i Mellemøsten, især dem, der nægter at acceptere den unikke Ezidi- etniske og religiøse identitet.
För eziderna är det inte bara viktigt att världen erkänner folkmordet och att de överlevande får upprättelse samt stöd; För eziderna är det också viktigt att väst inte tvångs-grupperar eziderna med kurderna och därmed fortsätter med samma förtryck som de flytt ifrån i mellanöstern.
Målet mellan Ishaq och åklagaren på Stockholms tingsrätt, angående folkmord och brott mot mänskligheten. IS, ISIS ….
Den svenske statsborger, Lina Ishaq, er anklaget for at have holdt ni Ezidi-børn og kvinder i sit hjem i Raqqa, Syrien, mellem 2014 og 2016.
Siden 2011 er omkring 300 borgere fra Kosovo blevet en del af ISIS i Syrien.1
Kosovo har derefter forbudt deltagelse i udenlandske væbnede grupper og har retsforfulgt over 120 borgere for terrorrelaterede anklager, mens mange andre er under efterforskning. Over 260 kosovo-borgere, inklusive krigere og deres familier, er blevet repatrieret fra Syrien siden 2019, med tab blandt dem, der deltog i konflikten.
I år i august vil det være 10 år siden, at IS angreb Sinjar, begik grusomme forbrydelser og tvang flere hundrede tusinde Ezidier til at forlade deres forfædres land. Indtil i dag rapporteres det, at mellem 100.000 og 200.000 Ezidier bor i internflygtningelejre over hele Mellemøsten. Det irakiske repræsentantråd har vedtaget Yezidi Survivors Law (YSL), som havde til formål at bringe retfærdighed til Ezidierne, men også til Turkmenerne, Kristne og Shabaks. Alligevel er ingen irakisk domstol endnu blevet dømt for at begå folkedrab mod Ezidi-folket. På trods af dette er der håb blandt Ezidierne, der bor i internflygtningelejre, om at vende hjem til Sinjar.
Tænk på, at hvis situationen havde været den modsatte, f.eks. hvis Ezidier havde vandaliseret moskeer, ville den muslimske befolkning i Syrien have truet med hævn og udryddelse af Ezidierne. For ikke at nævne, at falske anklager, der hævdede, at Ezidierne havde vandaliseret moskeer i Irak, allerede har fundet sted, hvilket medførte hårde og voldelige udtalelser mod Ezidierne.
