Uddannede piger er nøglen til Ezdikhan

Sidste år ændrede Armenien sin lovgivning om aldersgrænsen for ægteskab. Tidligere var den lovlige alder for ægteskab 18 år, men med forældrenes tilladelse kunne også 16-årige få deres ægteskaber registreret. Fra og med den 11. september 2024 er dette ikke længere muligt, og alle, der ønsker at registrere deres ægteskab i Armenien, skal nu være mindst 18 år – uden undtagelse.

Symbolsk nok var det det ezidiske parlamentsmedlem Rustam Bakoyan, der stod bag denne lovændring. Han er også næstformand for Armeniens permanente udvalg for beskyttelse af menneskerettigheder og samfundsanliggender. Selvom børneægteskaber også forekommer blandt armeniere, sker det overvejende flertal inden for den ezidiske befolkning i Armenien. For eksempel afbrød 171 ud af 1.319 ezidiske piger, som var indskrevet i offentlige skoler i skoleåret 2023–2024, deres skolegang allerede i 2023. Rustam Bakoyan har understreget, at tidlige ægteskaber har en negativ indvirkning på mindreårige piger. Deres ret til social beskyttelse, sundhedspleje og uddannelse krænkes.

I december 2024 roste FN’s komité for afskaffelse af racediskrimination de armenske lovgiveres indsats for at ændre loven og fjerne alle undtagelser fra minimumsalderen for ægteskab, som nu er 18 år. Samtidig udtrykte komitéen fortsat bekymring over, at børneægteskaber stadig er almindelige blandt ezidierne i Armenien, og at uregistrerede ægteskaber er meget udbredte i den ezidiske befolkning.

Det handler ikke kun om ægteskab – det handler om ezidiernes fremtidige overlevelse

Selvom Armenien måske er det sikreste og mest støttende land for ezidier, når det gælder sikkerhed og muligheden for at bevare og beskytte deres unikke etniske og religiøse identitet, udgør forekomsten af børneægteskaber stadig et alvorligt problem. Både ezidiske drenge og piger bliver gift, før de fylder 18, men det er mere almindeligt, at mindreårige piger bliver gift – ofte med mænd, der er 18 år eller ældre. Ønsket om at gifte sig er personligt og bør ikke styres af sociale normer. Men i tilfældet med ezidiske piger i Armenien er problemet, at mange ikke har noget valg. De vokser ofte op med overbevisningen om, at en karriere er unødvendig, fordi de alligevel skal giftes bort. Denne tankegang er skadelig – ikke kun for det ezidiske folk som helhed, men også for hver enkelt pige.

Piger, der bliver gift, før de fylder 18, har en tendens til at blive mødre i en meget ung alder. De er selv stadig teenagere, men forventes at tage sig af et barn – ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt og intellektuelt. Ja, hvem som helst kan gifte sig og få børn, men børn har ikke kun brug for mad, søvn og tøj. De har også brug for omsorg, beskyttelse og støtte. At forvente, at en 17-årig skal udfylde denne rolle – noget selv voksne i 30’erne kan have svært ved – er ganske enkelt urealistisk. Børn, der vokser op med uddannede og socialt stabile forældre, har langt bedre forudsætninger for selv at opnå det samme, mens forældre uden videregående uddannelse eller karriere ofte har svært ved at give denne støtte til deres børn.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at kun uddannede mennesker er gode forældre. Men forældre med uddannelse og en stabil karriere er bedre rustet til at støtte deres børn socialt, mentalt, økonomisk og intellektuelt. Problemet er ikke unikt for ezidierne; alle minoriteter verden over står over for lignende udfordringer. Et eksempel er tabet af modersmålet – et voksende problem, da børn ofte vokser op med større færdighed i flertallets sprog i det land, de bor i, frem for i deres eget modersmål. Hvis piger og kvinder får en god uddannelse og mulighed for at etablere sig som selvstændige voksne, øges chancerne for, at de forstår og praktisk kan lære deres børn det ezidiske sprog (ezdiki).

En anden grund til, at børneægteskaber er skadelige, er den øgede risiko for skilsmisse. Det kan være svært at fastslå de præcise årsager til skilsmisser, men én ting er tydelig: Når kvinder får lov til at gifte sig med en partner, de selv har valgt, uden socialt pres eller tvang, øges chancerne for et varigt ægteskab. Børneægteskaber – især tvangsægteskaber – har langsigtede negative effekter på parternes mentale helbred og ægteskabelige harmoni.

At have flere uddannede og veletablerede individer er en fordel for alle ezidier (mlete Ezdi) i hele verden. Med flere magtfulde ezidier har vi bedre muligheder for at beskytte os selv, gøre vores stemmer hørt internationalt og måske endda realisere vores kollektive mål om at genopbygge vores forfædres land, Ezdikhan. Men det kan vi ikke opnå ved kun at stole på mænd. Vi har brug for både mænd og kvinder, der er uddannede, respekterede og i ledende stillinger. Det er vejen til ægte succes og velstand. At tvinge piger ind i tidlige ægteskaber alene for at de skal føde børn – børn som, på grund af manglende adgang til uddannelse og karriereudvikling, sandsynligvis ikke vil kunne bidrage stærkt til vores samfund – samtidig med at man forventer, at mændene skal bære hele byrden, er naivt. Se blot på ethvert succesfuldt land: se hvordan kvinder dér bidrager lige så meget til at løse fælles problemer. Se hvor stærke og velfungerende disse samfund er.

Og husk – den ezidiske religion Sharfadin gør, i modsætning til mange andre religioner, ingen forskel mellem mænd og kvinder. Vi er blevet alt for stærkt påvirket af de dystopiske patriarkalske samfund, der omgiver os, og i den proces er vi blevet et folk uden håb og uden en chance for overlevelse.