Armenien erklærer den 3. august som Mindedag for Ezidi-genocidet
16.04.2024 Yerevan
Den 16. april 2024 blev der afholdt en ekstraordinær session i det armenske parlament for at diskutere forslaget om at udnævne den 3. august som en minde- og hukommelsesdag for ofrene for Ezidi-genocidet i Sinjar, som fandt sted i 2014. Denne lovgivning, foreslået af Rustam Bakoyan, en repræsentant fra det regerende “Civile Kontrakt” Parti og selv ezidi, har til formål at ære ofrene for ezidi-genocidet i Sinjar. Ændringen af loven “Eid og Minde Dage i Armenien” modtog overvældende støtte med 88 stemmer for.
MP Bakoyan understregede nødvendigheden af at anerkende og huske de grusomheder, der blev begået mod ezidi-folket, og betonede vigtigheden af at øge offentlighedens bevidsthed om denne humanitære tragedie. Han fremhævede den voksende internationale anerkendelse af ezidi-genocidet og nævnte anerkendelsen fra over 10 lande og forskellige internationale organer, herunder FN’s Sikkerhedsråd.
Dette lovgivningsmæssige skridt bygger videre på tidligere bestræbelser fra det armenske parlament, som i 2014 anerkendte de forbrydelser, der blev begået mod Ezidierne af ISIS og andre enheder, som et folkedrab. Den formelle udnævnelse af den 3. august som “Minde- og Kommemoreringsdag for ezidi-genocidet” udgør et vigtigt skridt i at sikre, at ofrenes hukommelse bevares, og at deres lidelser ikke bliver glemt.
Optagelsen af parlamentets session er tilgængelig på YouTube:
Sessionen i detaljer:
Sessionen, der blev initieret af deputerede, omhandlede et lovforslag udarbejdet af Rustam Bakoyan fra Civil Contract Fraktionen i Nationalforsamlingen.
Bakoyans forslag søgte at ændre Artikel 11 i loven om helligdage og mindedage i Armenien for at inkludere erklæringen: “Den 3. august er markeret som en mindedag for ofrene for Ezidi-genocidet i Sinjar i 2014.” Han understregede vigtigheden af at anerkende folkedrab som en forbrydelse mod menneskeheden og drawede paralleller mellem ezidiernes og armeniernes lidelser, både historisk og i nutiden.
Sessionen indeholdt også opbakning fra sekretæren for Civil Contract Fraktionen, Artur Hovhannisyan, og indlæg fra den viceudenrigsminister, Paruyr Hovhannisyan, som fremhævede Armeniens forpligtelse til at forhindre folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Deputerede talte passioneret om nødvendigheden af at fordømme sådanne grusomheder og udtrykte solidaritet med ezidierne. Det armenske parlament havde tidligere anerkendt Ezidi-genocidet i Irak i 2014 og rejst et monument i Yerevan i 2015 for at ære ofrene.
Efter grundig debat blev lovforslaget vedtaget i første behandling og derefter i anden behandling, hvilket markerer et betydningsfuldt skridt i at ære mindet om ofrene for ezidi-genocidet. Sessionen afsluttedes med et øjebliks stilhed for at ære alle ofre for folkedrab og understregede Armeniens forpligtelse til at kæmpe for retfærdighed og forebyggelse af sådanne forbrydelser verden over.
0 Comments