Vær opmærksom på aggressiv kurdisk propaganda i Armenien

Kære følgere, vær venligst opmærksomme på det følgende opslag, da vi ønsker at sprede opmærksomhed om en bestemt situation, der finder sted i Armenien.

Det er kommet til vores kendskab, at Çira TV og deres vært Lianna Mhoyan besøger Ezidi-familier i armenske landsbyer i et program kaldet “Denge Xeribiye”.

Ved første øjekast virker programmet ret uskyldigt, og idéen ser ud til blot at være at vise, hvordan Ezidi-folket i Armenien lever. Men ved at undersøge programmets indhold og analysere de spørgsmål, Lianna Mhoyan stiller, bliver det klart, at hun gennem hele programmet fremmer en bestemt fortælling: at Ezidier er kurdere, at de taler kurdisk, og at Ezidi blot er en religion og ikke en etnisk gruppe eller nation.

Programmet har kørt i flere år, og fortællingen ændrer sig ikke. Det interessante er, hvordan hun specifikt besøger familier, der bor i landsbyer, og udelukkende interviewer ældre mennesker. Hun udnytter Ezidi-folkets gæstfrihed. Hun starter ofte sine interviews med at sige, at hun besøger Ezidier og gerne vil høre deres historie om livet i landsbyen. Ved første øjekast virker det ret ligetil og uskyldigt. Men i løbet af interviewet begynder hun at komme med egne fortolkninger og fremsætter mange kommentarer om det kurdiske folk, kurdisk identitet, kurdisk sprog, kurdisk kultur osv. I modsætning til journalistisk etik interviewer hun ikke folk, men leder dem og tilføjer sin egen fortælling.

Snarere end at være et program, der udfører interviews, er det tydeligt, at det er et propaganda-program. Propagandaen består i at skabe den kurdiske fortælling og styrke den kurdiske identitet ved at tilegne sig Ezidi-folkets historie og kultur. Hvorfor har man behov for at stjæle Ezidiernes identitet for at opfylde sin drøm om en kurdisk identitet? Er det måske fordi, der ikke findes en egentlig kurdisk identitet, men blot en kunstigt skabt fortælling?

Kære følgere, selvom Ezidierne er færre end de måske 20 til 40 millioner kurdere, bør vi ikke føle os modløse. Vi er ikke dem, der forsøger at ødelægge andres historie. I stedet kæmper vi for at bevare det, der altid har været vores: vores identitet. Selvom de er flere, må vi huske, at det ikke er os, der er den destruktive kraft i regionen.

Vi har gennem historien været udsat for folkedrab flere gange, senest i 2014. Selv folkedrabet forsøger de at stjæle. Jeg ville ønske, at Ezidierne aldrig havde oplevet folkedrab, men selv de folkedrab, der er blevet begået mod Ezidierne, forsøger personer som Lianna Mhoyan at tilegne sig. Måske har der aldrig været en lignende situation, hvor et folk bliver berøvet deres egen oplevelse af folkedrab. Det er tydeligt, at kurderne ikke har deres egen identitet, siden de endda forsøger at stjæle Ezidi-folkets lidelse. Hvordan kan det være, at lidelsen fra 2014 også er jeres? Var folkedrabet i 1915 mod armeniere, assyrere, kaldæere, grækere og Ezidier også jeres? Eller går vi nu for dybt ind i jeres mørke fortid? Hvorfor tør I ikke tale om, hvad jeres forfædre gjorde i det Osmanniske Rige?

Vores appel til jer

Kære Ezidier, når Lianna Mhoyan og andre fortalere for kurdisk propaganda banker på jeres døre – luk dem ikke ind. Disse mennesker kommer ikke med gode intentioner. For én gangs skyld, vær ikke gæstfri. For én gangs skyld, vær uhøflige, ligesom de er uhøflige over for jeres identitet.

Lad os ikke glemme vores forfædre og deres lidelser. Lad os ikke glemme, hvordan vores forfædre måtte kæmpe for vores overlevelse. At I lever i dag, skyldes vores forfædre – dem, der kæmpede mod kurderne, som forsøgte at dræbe og udslette os. Glem ikke, hvordan vores naboer forrådte os, bankede på vores døre, dræbte vores familiemedlemmer, tog vores kvinder, dræbte vores mænd, kidnappede vores børn og stjal vores ejendom. Hvem prøver de at narre i dag?

Hvis I ikke respekterer og husker jeres forfædre og deres lidelser – hvis I ikke kæmper for jeres identitet og jeres ret til at eksistere – så vil historien gentage sig, ligesom i 1915 og 2014. For igen vil jeres naboer og jeres såkaldte ”landsfæller” banke på jeres døre, ligesom de gjorde i 1915, og ødelægge jeres skæbne igen.

Lad os ikke blive narret af Lianna Mhoyans smilende ansigt. Hendes blotte tilstedeværelse i jeres hjem og hendes “kurdiske” fortælling er en hån mod vores forfædres sorg.

Nedenfor har vi vedhæftet en video fra et Zoom-møde, hvor det er tydeligt, at Lianna Mhoyan og hendes kolleger fører en aggressiv og intolerant politik mod Ezidi-folket: “I er kurdere. Hvis I tør at stille spørgsmål, så er det enten vores (kurdiske) vej eller ingenting.” Hvordan er det anderledes end 1915 og 2014?

Se venligst videoen og drag jeres egne konklusioner: