Zara: The Ungrateful Child of Ezdixan

Zara’s recent actions expose not just a troubling detachment from her Ezidi heritage, but a blatant disregard for the dignity and struggle of the people to whom she owes her very identity. In an era where the Ezidi people are still recovering from genocide and fighting for recognition, Zara has chosen not to stand with them, but to turn her back entirely—trading ancestral truth for political relevance and shallow applause. Her repeated shifts in self-identification—from Armenian to Russian, and now opportunistically Kurdish—suggest not evolution, but erasure. Even worse, her public alliance with individuals who have openly blasphemed the sacred tenets of the Sharfadin faith crosses a moral line. This is not neutrality—it is betrayal.

Kulturel appropriation: en “ny” form for kurdisk propaganda

Ifølge påstandene fra mange kurdere har de en lang historie og dermed deres egen kultur. Der rejser sig derfor et spørgsmål om, hvorfor de portrætterede Ezidi-klæder i deres video? Har ikke kurderne deres egne traditionelle outfits? Det er vigtigt at huske, at Ezidierne længe har været udsat for forfølgelse på grund af deres unikke etnoreligiøse identitet, men de har stadig valgt ikke at svare på drab med flere drab. I stedet har de genbosat sig i andre territorier (flere gange) for at undgå yderligere undertrykkelse. Det er derfor ikke kun respektløst at portrættere en Ezidi-kvinde på denne måde, men det er også ironisk. Det er ironisk, at harmløse folk som Ezidierne bliver forbundet med våben og krige.