En ung ezidisk flygtning, som som barn overlevede to år i fangenskab hos IS, har fortalt om, hvordan han har genopbygget sit liv i Australien, hvor han i dag underviser i engelsk og arbejder som autoriseret fodbolddommer.

Sulaiman Z., 23, blev for nylig omtalt af ABC News som en del af ABC Your Say, et landsdækkende projekt, der inviterer mennesker over hele Australien til at fortælle om de forhold, der påvirker deres liv. Mens den bredere artikel undersøgte den voksende utilfredshed med boligudgifter, økonomisk pres og politik, udtrykte Sulaiman dyb taknemmelighed for den sikkerhed, frihed og de muligheder, han har fundet, siden han ankom til landet som flygtning.

Hans positive syn på livet er formet af oplevelser, der adskiller sig markant fra de fleste australieres. Før han bosatte sig i Queensland, gennemlevede Sulaiman fangenskab, fordrivelse og flere år uden et permanent hjem.

Fra IS-fangenskab til Australien

Sulaiman var tolv år gammel, da IS tog ham og medlemmer af hans familie til fange under folkedrabet på det ezidiske folk i 2014.

Familien forblev i fangenskab i omkring to år, før de undslap i 2016. Derefter tilbragte de yderligere to år i en flygtningelejr, inden de blev genbosat i Australien.

Sulaiman ankom som 15-årig uden at kunne tale engelsk og bosatte sig i Toowoomba, en regional by i Queensland omkring 150 kilometer vest for Brisbane. Han begyndte på Harristown State High School, hvor han lærte engelsk og tilpassede sig et nyt uddannelsessystem efter flere års fangenskab og fordrivelse.

Hans overgang krævede mere end blot at lære et nyt sprog. Han måtte tilpasse sig et anderledes samfund, genopbygge en følelse af stabilitet og fortsætte sin uddannelse efter at have mistet flere formative år til vold og tvangsfordrivelse.

Tilbage til skolen, hvor han lærte engelsk

Sulaiman er siden vendt tilbage til Harristown State High School som engelsklærer.

Skolen har elever fra mere end fyrre lande, herunder mange, som lærer engelsk som et ekstra sprog eller en ekstra dialekt. Sulaimans egen erfaring med at ankomme til Australien uden at kunne engelsk giver ham en direkte forståelse af den usikkerhed og de vanskeligheder, som nyankomne elever står over for.

Han er nu i stand til at støtte unge, der står over for nogle af de samme sproglige, uddannelsesmæssige og sociale udfordringer, som han selv engang oplevede. Skolen, hvor han begyndte at genopbygge sin egen fremtid, er blevet det sted, hvor han hjælper andre elever med at skabe deres.

Hans arbejde viser også, hvordan genbosættelse af flygtninge kan række ud over den umiddelbare sikkerhed. Adgang til uddannelse, stabilitet og langsigtet støtte gjorde det muligt for Sulaiman ikke blot at fortsætte sine egne studier, men senere også at bidrage til den institution, der hjalp ham efter hans ankomst.

At opbygge et liv gennem fodbold

Fodbold har også fortsat været en vigtig del af Sulaimans liv.

Han er nu autoriseret dommer og dømmer kampe i Queenslands National Premier League for mænd. Rollen kræver selvtillid, disciplin, kommunikation og evnen til at træffe beslutninger under pres.

Hans arbejde på skolen og på fodboldbanen har styrket hans tilknytning til Toowoomba, byen hvor hans familie begyndte at genopbygge deres liv. Han har udtrykt særlig værdsættelse af de mennesker, institutioner og juridiske beskyttelsesordninger, som støttede ham efter hans ankomst.

Sulaimans perspektiv stod i kontrast til den bredere utilfredshed, som ABC-artiklen undersøgte. Forskning, som publikationen henviste til, viste, at mange australiere oplevede faldende livstilfredshed som følge af boligmangel, økonomisk usikkerhed og bekymringer om landets udvikling.

Migranter født i ikke-engelsktalende lande viste sig imidlertid at have mere positive holdninger til Australien, selv om de ofte står over for større økonomisk sårbarhed.

For Sulaiman har frihed, sikkerhed og muligheden for at studere og arbejde en særlig betydning efter fangenskab, tvangsfordrivelse og flere år i en flygtningelejr. Hans budskab handler om tålmodighed, venlighed, personligt ansvar og om at fortsætte arbejdet mod sine mål trods modgang.

Betydningen af korrekt repræsentation af ezider

ABC-artiklen identificerer Sulaiman som ezidi og forklarer, at hans familie blev taget til fange af IS under folkedrabet i 2014. Den beskriver imidlertid også Kurmanji som den »traditionelle ezidiske dialekt«.

Denne beskrivelse er ukorrekt og politisk ladet.

Et sprog, som tales af mange ezider, bestemmer eller erstatter ikke det ezidiske folks etnicitet. Ezider er et særskilt etnisk og religiøst folk, og sproglig terminologi bør ikke bruges til at indlemme deres identitet i en anden national ramme.

Det sprog, der forbindes med ezider, bør beskrives korrekt og uden at antyde, at det ezidiske folk blot er en religiøs undergruppe af en anden etnicitet. Sulaimans identitet og erfaring skal fremstilles inden for det ezidiske folks historie og det folkedrab, der blev begået mod dem.

Et liv genopbygget ud over overlevelse

Sulaimans historie begrænser sig ikke til det, han gennemlevede under IS. Den handler også om uddannelse, arbejde, ansvar og deltagelse i det samfund, der tog imod ham.

Han ankom til Australien som teenager uden at kunne engelsk efter flere år i fangenskab og fordrivelse. I dag underviser han elever på den skole, hvor han selv engang lærte sproget, dømmer fodboldkampe og taler åbent om de muligheder, han har fundet i Australien.

Hans liv viser, hvad der kan blive muligt, når overlevende får sikkerhed, uddannelse og mulighed for at genopbygge deres liv med værdighed. Det viser også, at folkedrabet, selv om det for altid er en del af et menneskes historie, ikke behøver at definere grænserne for en ezidisk overlevendes fremtid.