Ezidisk design på kurdisk catwalk: Respekt eller kulturel appropriation?

Da en kurdisk designer præsenterede en traditionel ezidisk kjole på catwalken i Milano, hyldede mange gestussen som et tegn på inklusion. Men er det virkelig anerkendelse – eller appropriation? For Ezidi Times går spørgsmålet dybere: hvorfor skal ezidier stole på andre for at vise deres traditioner, og hvad betyder det, når deres arv opslugt af en bredere kurdisk fortælling? Det, der står på spil, er ikke kun mode, men overlevelsen af et gammelt folks identitet.

Design ézidi sur un podium kurde : respect ou appropriation culturelle ?

Lorsqu’une créatrice kurde a présenté une robe traditionnelle ézidie sur le podium à Milan, beaucoup ont applaudi le geste comme un signe d’inclusion. Mais s’agit-il vraiment de reconnaissance — ou d’appropriation ? Pour Ezidi Times, la question va plus loin : pourquoi les Ézidis doivent-ils dépendre des autres pour présenter leurs traditions, et que signifie que leur patrimoine soit absorbé dans un récit kurde plus large ? Ce qui est en jeu n’est pas seulement la mode, mais la survie de l’identité d’un peuple ancien.

Езидский дизайн на курдском подиуме: уважение или культурное присвоение?

Когда курдский дизайнер представил на подиуме в Милане традиционный езидский наряд, многие аплодировали этому жесту, считая его проявлением «включения». Но является ли это действительно признанием — или присвоением? Для Ezidi Times вопрос глубже: почему езиды должны полагаться на других, чтобы демонстрировать свои традиции, и что значит, когда их наследие поглощается более широкой курдской нарративной рамкой? На кону — не только мода, но и выживание идентичности древнего народа.

Ezidi Design on Kurdish Catwalk: Respect or Cultural Appropriation?

When a Kurdish designer presented a traditional Ezidi dress on the runway in Milan, many applauded the gesture as a sign of inclusion. But is it really recognition—or appropriation? For Ezidi Times, the question runs deeper: why must Ezidis rely on others to showcase their traditions, and what does it mean when their heritage is absorbed into a broader Kurdish narrative? At stake is not just fashion, but the survival of an ancient people’s identity.

Kulturel appropriation: en “ny” form for kurdisk propaganda

Ifølge påstandene fra mange kurdere har de en lang historie og dermed deres egen kultur. Der rejser sig derfor et spørgsmål om, hvorfor de portrætterede Ezidi-klæder i deres video? Har ikke kurderne deres egne traditionelle outfits? Det er vigtigt at huske, at Ezidierne længe har været udsat for forfølgelse på grund af deres unikke etnoreligiøse identitet, men de har stadig valgt ikke at svare på drab med flere drab. I stedet har de genbosat sig i andre territorier (flere gange) for at undgå yderligere undertrykkelse. Det er derfor ikke kun respektløst at portrættere en Ezidi-kvinde på denne måde, men det er også ironisk. Det er ironisk, at harmløse folk som Ezidierne bliver forbundet med våben og krige.