Shengals fremtid blev drøftet i Bagdad uden de mennesker, som skal leve med konsekvenserne. Det var budskabet bag en march i Sinûnê den 8. september, hvor hundredvis af ezider gik på gaden for at afvise en foreslået militær administration og beslutninger truffet uden ezidisk repræsentation.
Protesten fulgte efter et møde i Bagdad den 1. september om Shengals politiske og sikkerhedsmæssige situation. Ifølge Shengal People’s Assembly blev lokale ezidiske repræsentanter udelukket, mens militære og sikkerhedsmæssige embedsmænd dominerede drøftelserne. Forsamlingen advarede om, at en reduktion af Shengal til et sikkerhedsspørgsmål tilsidesætter det ezidiske folks politiske rettigheder, historiske erfaringer og vilje.
For demonstranterne handler spørgsmålet ikke blot om, hvem der kontrollerer kontrolposter eller kommanderer sikkerhedsstyrker. Det handler om, hvorvidt Shengals befolkning vil blive anerkendt som beslutningstagere i deres eget hjemland. Demonstranterne argumenterede for, at ingen udefrakommende myndighed kan påtvinge en administrator, forhandle en aftale eller omforme Shengals sikkerhedsstruktur uden folkets deltagelse og samtykke.
Marchen skabte også fornyet opmærksomhed omkring bekymringer for fremtiden for lokale ezidiske forsvarsstyrker. Forsamlingen har krævet juridisk anerkendelse af de styrker, der blev dannet for at beskytte Shengal, herunder YBŞ, YJŞ og Êzîdxan Asayişi. Deltagerne advarede om, at en opløsning eller svækkelse af disse styrker uden et troværdigt alternativ igen ville efterlade Shengal ubeskyttet. For et folk, der overlevede folkedrabet på eziderne i 2014 efter at være blevet svigtet af dem, der havde ansvaret for deres beskyttelse, kan sikkerhed ikke adskilles fra tillid, ansvarlighed og selvbestemmelse.
Talere under marchen understregede, at Shengal ikke kan føres tilbage til de politiske forhold, der eksisterede før 2014. Det ezidiske folk har opbygget lokale institutioner, organiseret deres eget forsvar og fortsat krævet svar for overlevende, familier til savnede og dem, der stadig venter på at kunne vende hjem. Deres holdning er, at politisk anerkendelse, civil repræsentation og beskyttelse skal udvikles samlet; militære ordninger alene kan ikke løse konsekvenserne af folkedrab, fordrivelse og årelang usikkerhed.
Henvisningen til risikoen for endnu en ferman blev ikke fremsat letfærdigt. For ezider bærer ordet minderne om gentagne kampagner med forfølgelse og ødelæggelse. Marchen sendte derfor også en bredere advarsel til Bagdad: At udelukke ezider fra beslutninger om Shengal skaber ikke stabilitet. Det øger mistilliden og gentager det mønster, hvor andre beslutter det ezidiske folks fremtid uden at lytte til dem.
Kravet fra Sinûnê var klart. Shengals fremtid må ikke afgøres gennem militære udnævnelser eller beslutninger bag lukkede døre. Den skal formes med fuld deltagelse af det ezidiske folk gennem dialog, juridiske garantier og anerkendelse af deres ret til at styre og beskytte deres hjemland.
