Denne artikel er skrevet af K. Alexander og offentliggjort på hjemmesiden PROUD YAZIDI PEOPLE. Ezidi Times er ikke forfatter, ejer eller ansvarlig for indholdet af denne artikel. Alle meninger og synspunkter, der kommer til udtryk, tilhører udelukkende forfatteren.
Sharfadin er en af de ældste monoteistiske religioner med rødder dybt forankret i det gamle Mesopotamien.
Ezider tror på eksistensen af én Gud og et panteon af syv ærkeengle, ledet af Tawsi Melek (Amin Jbrail). Tawsi Melek er ikke inkluderet blandt disse hellige syv. I religionen Sharfadin skabte Gud Tawsi Melek på en onsdag. Med hans hjælp skabte Gud verden. Den ezidiske religion har ingen profeter, men ezider respekterer alle profeter uanset deres religion eller nationalitet.
Sharfadin indtager ikke en fjendtlig holdning over for andre religioner eller deres templer. Religionen tillader ikke tvangshandlinger med det formål at påtvinge andre Sharfadin, da religionen ikke er missionerende. Derudover kan Sharfadin ikke antages; man kan kun fødes ind i religionen.
Dannelsen af den ezidiske religion bygger på ét vigtigt princip:
“HADE BÊ ŞRIKÎ BÊ HAWALA, HADE YAKA, HADE KASI NADITIA CHAYA, KANJI U HRAVI DASTE HADEA”
(»Gud har ingen ligemand, Gud er én, ingen har set Gud, godt og ondt kommer fra Gud.«)
I religionen Sharfadin findes der ingen onde kræfter såsom Satan osv. Eftersom både godt og ondt kommer fra Gud, afhænger alt af vores handlinger og valg.
Gud har 3.003 navne. Den første ærkeengel, som Gud skabte, var Tawsi Melek (Amin Jbrail), som blev skabt af Guds stråleglans. Den bogstavelige oversættelse af Amin er »et af Guds navne«, og Jbrail betyder »åbenbaret«. Hver øverste ærkeengel blev tildelt 1.001 navne. Blandt ezider er ærkeenglen Amin Jbrail bedre kendt som Tawsi Melek.
Det ezidiske system af arvelige grupper
Ezider er opdelt i tre arvelige grupper, som repræsenterer både åndelige og verdslige klasser:
• Sheikhs og Pirs – de åndelige grupper
• Murids – den verdslige gruppe
Det ezidiske system af arvelige grupper bør ikke sammenlignes med det hinduistiske kastesystem, hvor kasterne er strengt hierarkiske, og de lavere kaster udsættes for diskrimination. I Sharfadin bygger opdelingen i Sheikhs, Pirs og Murids på religiøs funktion snarere end socialt hierarki.
• Sheikhs og Pirs er åndelige vejledere, som leder folket.
• Murids udgør den almindelige befolkning, men betragtes ikke som underlegne.
I modsætning til det hinduistiske system er den ezidiske struktur af arvelige grupper ikke undertrykkende. Ægteskab mellem grupperne er imidlertid forbudt for at bevare religiøs tradition og slægtslinje. I stedet for at være et redskab til diskrimination er det en åndelig og kulturel struktur, der er unik for Sharfadin.
De tre alvorlige synder (Se Herf) i Sharfadin
Den ezidiske tro anerkender tre alvorlige synder (Se Herf):
1. (Şêlpkê Zêrîn) – Ægteskab mellem de arvelige grupper er forbudt
2. (Diska Dênê) – Ægteskab med ikke-ezider er forbudt
3. (Derba Hêreqe) – Det er forbudt at fornærme en anden arvelig gruppe
Dette er de vigtigste grundprincipper for ezider.
Aflivning af myter
Myte 1: »Religionen Sharfadin er hedenskab.«
Svar: Religionen Sharfadin er ikke hedenskab, da den bygger på troen på én Gud.
Myte 2: »Religionen Sharfadin opstod i det 12. århundrede.«
Svar: Religionen Sharfadin opstod langt tidligere, og dens rødder går dybt ned i Mesopotamiens historie. Sharfadin eksisterede før det 12. århundrede, men ikke i den form, vi kender i dag. Gennem tusinder af år har mange forandringer og reformer fundet sted.
Myte 3: »Tawsi Melek var en falden engel.«
Svar: I islam betragtes påfuglen som Satans skikkelse, der blev forvist fra paradiset. Men dette er ikke sandt – denne teori blev fabrikeret og påtvunget andre af islamiske teologer. De fremsatte offentligt denne teori, hvilket førte til fremkomsten af had mod ezider, og som følge heraf blev ezider kaldt »djævletilbedere«. Dette var netop årsagen til omfattende folkedrab og forfølgelse af det ezidiske folk, som har stået på i 1.200 år og fortsætter den dag i dag.
