IS’ angreb på eziderne i 2014 ødelagde den ezidiske befolkning i regionen og påvirkede ezider over hele verden. Selvom de negative konsekvenser stadig er tydelige, og mange spørgsmål vedrørende ezidernes sikkerhed i Irak fortsat er uløste, har nogle mennesker vist, at eziderne og deres stærke ånd ikke kan knækkes. En af disse stærke personer er Farhad Ali, en ezidi fra Sinjar/Shingal.
Farhad har en uddannelse i oversættelse og tolkning og var en af de mange berørte ezider, der blev tvunget til at forlade Singer på grund af IS. Farhad forklarer, at han indså vigtigheden af at formidle det ezidiske folks budskab og de lidelser, de har gennemgået.
»Derfor ønskede jeg at arbejde med fortalervirksomhed og med at formidle det ezidiske budskab til verden.«
Da IS angreb eziderne, og mange blev tvunget til at søge tilflugt i Sinjar-bjergene, blev der gjort visse bestræbelser på at støtte og hjælpe dem. Ifølge Farhad var fordelingen af hjælpen måske ikke optimal, men det var i det mindste noget, i betragtning af at de netop havde overlevet et eller flere folkedrabsangreb. På grund af krigen mellem Ukraine og Rusland og situationen mellem Palæstina og Israel er folkedrabet på eziderne og alle spørgsmål vedrørende ezider imidlertid blevet glemt. Farhad forklarer, at »vores folk fortsætter med at lide, og konsekvenserne af folkedrabet fortsætter stadig«, men ezidernes lidelser er blevet overskygget af andre globale spørgsmål, som har større politisk interesse for verdensmagterne.
Farhad Ali forklarede videre, at over 10.000 ezider blev dræbt, 6.000 – hovedsageligt kvinder, unge piger og børn – blev kidnappet, og over 500.000 blev fordrevet og tvunget til at forlade deres hjem.
»Ezider står over for talrige udfordringer – økonomiske, politiske, sociale, uddannelsesmæssige, finansielle og religiøse.«
Fremtiden for eziderne?
For Farhad er det vigtigt at sikre ezidernes sikkerhed og trivsel og naturligvis at beskytte dem mod fremtidige folkedrab og angreb. En vigtig vej mod dette mål er at stille gerningsmændene fra 2014 til ansvar. Ofrene skal få retfærdighed.
»Kompensation, respekt fra regeringen og anvendelsen af overgangsretfærdighed er afgørende.«
Da Farhad Ali bliver spurgt om sin holdning til de seneste forsøg på at få ezider anerkendt som en særskilt etnisk gruppe i Irak, forklarer han, at han mener, at ezider fortjener at få deres egen etnicitet anerkendt. Han respekterer det kurdiske folk, men mener samtidig, at ezider også har ret til at få deres rettigheder og nationalitet anerkendt i det irakiske parlament.
Den overordnede situation i Irak er fortsat ustabil og usikker, især for det ezidiske folk, som stadig står over for trusler, herunder fra Tyrkiet. Tilstedeværelsen af talrige politiske partier forværrer udfordringerne for et folk, der stadig er ved at komme sig efter folkedrab.
Til sidst bliver Farhad spurgt, om han har nogle ord, han gerne vil dele med det ezidiske folk og især den yngre generation, hvortil han svarer:
»Jeg opfordrer den yngre generation til at bevare ezidernes traditioner og kultur. De skal huske de ofre, som tusinder bragte for at beskytte deres familier mod ISIL. Uddannelse er afgørende for folk som os, da det er vores middel til at vise vores identitet til verden.«
Dette er ordene fra Farhad Ali, en overlevende fra massakrerne i Sinjar i 2014. I de senere år har vi blandt andet gennem Nadia’s Initiative set, at mange ezidiske overlevende har formået at få en uddannelse, dele deres historier og fortsat udgør en stærk del af det ezidiske folk. Farhad og mange andre ezider fra Sinjar viser, at de ikke blot er ofre, men overlevende. De afspejler det ezidiske folks stærke ånd og mod.
I lyset af dette kan Ezidi Times ikke undlade at citere de let modificerede, men berømte ord af William Saroyan, som blev født af armenske forældre, der overlevede det armenske folkedrab i 1915:
» Jeg ville gerne se enhver magt i verden forsøge at ødelægge dette folk, denne lille gruppe af mennesker uden betydning, hvis krige alle er blevet udkæmpet og tabt, hvis strukturer er styrtet sammen, hvis litteratur ikke bliver læst, hvis musik ikke bliver hørt, og hvis bønner ikke længere bliver besvaret. Gå bare i gang, ødelæg Armenien. Se, om I kan gøre det. Send dem ud i ørkenen uden brød eller vand. Brænd deres hjem og kirker.
Se så, om de ikke vil le, synge og bede igen. For når blot to af dem mødes et hvilket som helst sted i verden, så se, om de ikke vil skabe et nyt Armenien.«
Prøv at udslette eziderne, og se, hvordan de vil overleve og skabe en ny verden for sig selv. For eziderne har eksisteret i mere end 6.700 år. Ingen nyopstået terrororganisation eller sekt vil nogensinde kunne udslette dem.
