The Kite Runner af Khaled Hosseini er ikke blot en historie, men en følelsesmæssig rejse, der blev hos mig, selv efter at jeg havde læst bogen færdig. Det er en fiktiv roman, men den føles meget virkelig på grund af sine dybe følelser og realistiske karakterer.
Historien handler om Amir og Hassan, to drenge, der vokser op sammen og tilbringer deres barndom side om side. Amir behandler dog ikke rigtig Hassan som sin bedste ven, selv om han måske føler det sådan inderst inde, men ikke kan udtrykke det. Det fik mig til at tænke over, hvordan forskelle i social klasse kan påvirke mennesker og få nogen til at ønske at føle sig overlegne eller være den eneste, der betyder noget.
Amir træffer en beslutning, der ændrer alt mellem dem. På grund af frygt svigter han Hassan i et meget smertefuldt øjeblik. Mange læsere vil måske hade Amir for det, han gjorde, men jeg tænkte anderledes over det. Jeg spurgte mig selv, hvordan jeg kunne dømme et barn, der altid længtes efter sin fars anerkendelse. Det, han gjorde, var forkert, men han kunne ikke se sin skyld i øjnene, så han valgte at flygte fra den.
Hassan forstod derimod det hele, men forblev alligevel loyal over for Amir. Han viste, at ubetinget kærlighed virkelig kan eksistere. Det, jeg bedst kunne lide ved denne bog, er, hvordan den viser, at man ikke kan vende tilbage til fortiden og ændre den, og at man ikke kan udslette sine fejl, fordi de ikke længere er under ens kontrol. Fremtiden er dog stadig din, og du kan vælge at blive et bedre menneske.
Alt i alt vil jeg varmt anbefale The Kite Runner. Det er ikke en let historie, men det er en vigtig historie, som alle bør læse mindst én gang.
